Trykt bog: De 5 Årstiders Energi - 3 eksemplarer
Trykt bog: De 5 Årstiders Energi - 3 eksemplarer
TRYKT BOG
3. udgave 3. oplag
Hardcover, 205 sider
Bestseller - Solgt i over 6000 eksemplarer!
Bogen er på dansk med nogle få illustrationer på engelsk
I bogen bliver du guidet igennem de 5 årstiders energi med teori, filosofi, fakta og praktiske øvelser.
Den teoretiske og filosofiske baggrund i bogen udspringer af den traditionelle kinesiske medicin og den vediske filosofi. Disse kombineres med relevante temaer, som udspiller sig igennem året, til refleksion og forståelse for årstidernes energier.
I bogen bliver du introduceret til øvelser, kostråd og forslag til yogastillinger til hver årstid.
Bogen er ideel som opslagsværk i de forskellige årstider, så du bedre kan forstå, finde råd og søge inspiration til at navigere i energierne.
Isabelle Evita Søndergaard er erfaren yogalærer, mindfulness-instruktør og livscoach. Hun har boet på ashram i Indien og har igennem mange år studeret den vediske filosofi og den traditionelle kinesiske medicin. I bogen deler hun sin viden, erfaring og refleksioner om årstidernes energi – til inspiration og læring.
GLÆD ÉN DU HOLDER AF MED EN BOG I JULEGAVE:
Hvis du ønsker at købe flere bøger tilbyder jeg lige nu en tilbudspris på 750 kr. + porto for 3 bøger.
JULEPRIS 3 EKSEMPLARER: 750 kr.+ porto. (normalpris er 960 kr.)
Hvis du ønsker anden betalingsmetode kan du kontakte os på mail: info@isabellesondergaard.dk
LEVERING
Levering 2-5 hverdage til nærmeste posthus/pakkeboks.
Prisen for porto er 49 kr. med levering til nærmeste posthus/pakkeboks.
Har du brug for at modtage den hurtigere kan det anbefales at købe den som e-bog HER eller som kombineret tilbud med både trykts bog og e-bog HER.
PRIS PÅ E-BOG OG TRYKT BOG
Du kan også købe bogen som e-bog. E-bogen koster 95 kr. og kan bestilles HER.
Som særtilbud kan du bestille både e-bog og trykt bog til en samlet pris på 325 kr. Du kan købe e-bog og trykt bog som samlet pakke HER. Du kan downloade e-bogen med det samme og modtager det trykte eksemplar, så snart det er trykt og udkommer.
BOGANMELDELSER
Camillasbogunivers:
" Isabelle Evita Søndergaard har skrevet bogen De 5 årstiders energi - Inspiration for Krop, Sind og Sjæl.
Når vi kommer ud over tankegangen i at yoga bare er bøj og stræk og vi har lyst til mere indsigt i den vediske filosofi, kinesisk medicin -organuret og medianbaner, de 5 årstider energier, så hiv fat i Isabelles bog.
Den er let at forstå, nem at navigere i og den er spækket med virkeligt meget lækkert indhold.
Jeg læste den ud i en kører og nød hver en side. Jeg er blevet klogere på mine nuværende balancer og ubalancer og med lethed og interesse tager jeg Isabelles anvisninger til mig.
Jeg elsker den måde at anskue livet på.
Hvis du er blevet nysgerrig, så få fat i bogen og kom i gang.
Du kan sagtens brugen bogen som opslagsbog, da den er inddelt i temaerne som efterår, vinter, forår, sommer og sensommer og balancer, ubalancer, yin og yang, kinesisk medicin og alt det andet guf er til at gå til og forstå - også hvis du er ny i det her fantastiske univers."
- Camilla / Camillasbogunivers
Psyke&Sjæl:
Alting er cyklisk og foranderligt – det gælder både os mennesker og naturen – og vi er i høj grad påvirket af årstidernes skiften. I DE 5 ÅRSTIDERS ENERGI bliver du guidet igennem den unikke energi, som henholdsvis foråret, sommeren, sensommeren, efteråret og vinteren rummer, og som du kan bruge til din fordel.
I bogen vil du for hver årstid finde nyttige livsstils- og kostråd, anbefalinger fra den traditionelle kinesiske medicin og vediske filosofi, årstidstemaer, enkle øvelser og forslag til yogastillinger. Alt sammen inspiration, som du kan bruge til at arbejde dig hen imod at bevare eller genskabe energibalancen i overensstemmelse med de enkelte årstider.
Bogen er skrevet af forfatter og yogalærer Isabelle Evita Søndergaard og er letforståelig med en god blanding af teori og praksis og med inspirerende farveillustrationer. Den kan både læses fra ende til anden, men er også ideel som opslagsværk til de forskellige årstider, eller hvis du i særlig grad har brug for et ekstra skud energi på visse tidspunkter af året."
- Gyldendals Bogklub Psyke&Sjæl