JORDELEMENTET, SENSOMMER OG KINESISK MEDICIN
MAVE OG MILT
Mavesækken er en del af fordøjelsessystemet og har til funktion at opbevare og fordøje maden. Dette sker ved hjælpe af saft i maven, kaldet mavesyre, som består af saltsyre og enzymer. Efter maden er
blevet nedbrudt til en semi-flydende form i mavesækken ved hjælp af mavesyren, bevæge den sig videre i systemet til tolv-fingertarmen.
Milten har flere vigtige funktioner. Den fungerer som et filter for blodbanen og renser derfor blodet for affaldsstof, bakterier og vira. Den opbevarer også røde blodlegemer og producerer nogle af kroppens hvide blodlegemer, som er afgørende for kroppens immunforsvar. Milten er en integreret del af lymfesystemet og spiller en essentiel rolle i forhold til immunforsvaret.
MAVE OG MILT, JORDELEMENTET OG KINESISK MEDICIN
I den traditionelle kinesiske medicin er mave og milt tæt forbundne organer, som arbejder sammen om at sikre en sund fordøjelse og produktionen af såvel fysisk som mental energi i kroppen.
Maven er yangorganet.
Ifølge kinesisk medicin er energien højest i organet i tidsrummet kl. 07-09. Spis en god sund morgenmad med protein, fibre og sundt fedt.
Milten er yin-organet.
Energien er højest kl. 09-11. Et godt tidspunkt til at være aktiv og arbejde. Mentalt er vi på vores højeste her energimæssigt.
Du kan læse mere om kinesisk medicin og organuret i min bog De 5 Årstiders Energi, som du kan købe i min webshop HER.
SYMPTOMER PÅ UBALANCE I MAVE OG MILT IFØLGE TRADITIONEL KINESISK MEDICIN
BEKYMRINGER, TANKER OG STRESS
Sensommeren er den ideelle tid til at arbejde med, hvordan vi kan forebygge tankemylder, bekymringer og stress. Sensommeren er nemlig ifølge traditionel kinesisk medicin mave-milt-sæson og dermed bekymringernes tid.
Efter en mere afslappet og nydelsesfuld sommer-årstid, hvor mange har holdt ferie og nydt livet, oplever mange et øget pres og mentale udfordringer, når de kommer tilbage på arbejdet. Et mentalt pres som senere kan udvikle sig til stress. Sensommeren er en meget mental årstid. Milten siges også at være knyttet til mental styrke, så der er en fin forbindelse. Men en ting er at bruge sin mentale styrke og noget andet er at nå dertil, hvor vi bekymrer os eller endda bliver stressede af bekymringer og byrder.
Vi kender alle til bekymringer. Vi kan bekymre os om alt. Og når vi bekymrer os, kører tankerne nemt på højtryk i et tankemylder.
Bekymring er en tilstand, hvor tankerne fokuserer på mulige negative udfald af en given situation. Tankerne kredser om “hvad nu hvis”-scenarier. Bekymring i små doser kan være hjælpe os med forberede os på fremtidige udfordringer, men i større og mere vedvarende grad kan bekymring blive skadeligt for os. Overdreven bekymring kan resultere i udmattelse, stress og en følelse af hjælpeløshed, eller endda til angsttilfælde. Bekymring nærer nemlig frygt, ligesom frygt kan udspringe af bekymring.
ÅRSTIDENS RÅD TIL SENSOMMEREN
HJERNEN OG STRESS
Stress er en naturlig tilstand i kroppen. Ligesom alle andre følelser og hormoner i kroppen har stress en funktion. Stress er en frygttilstand. Når vi bliver bange, spiller vores frygtcenter i hjernen, amygdala, en central rolle i aktiveringen af kroppens stressrespons og frigivelsen af stresshormoner.
Når stresshormoner er blevet udløst, transporteres de rundt i kroppen og er med til at aktivere kroppen. Målet er at forsvare og beskytte os mod fare, så når stressresponsen aktiveres, prioriterer kroppen blandt andet blodtilførslen til musklerne i vores ekstremiteter, det vil sige i arme og ben, så vi får øget energi til at slås, flygte – eller fryse (stå ubevægelige). Funktionen er god og effektiv – hvis vi skal forsvare os imod et farligt dyr. Men måske mindre god, når vi skal løse opgaver og multitaske.
Der sker samtidig det, at amygdala kan blive mere aktiv, når vi gentagne gange aktiverer stressresponsen, fordi vi fortsat er pressede. Vi kan derfor blive mere følsomme over for stress og hurtigere reagere på potentielle trusler, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt, hvis vi ønsker at komme af med stressen. Ved længerevarende stress kan samtidig både hippocampus og den præfrontale cortex påvirkes. Hippocampus spiller en vigtig rolle for hukommelse og indlæring, mens den præfrontale cortex blandt andet er vigtig for koncentration, problemløsning, planlægning og regulering af vores reaktioner.
Det er så her, at vi kan sætte ind. Det er med denne viden og bevidsthed, at vi får mulighed for at ændre på noget og arbejde aktivt med vores hjerne og stressrespons. Det er klart, at vi her kun taler om symptomer på en årsag, som vi uden tvivl også er nødt til at finde en løsning på. Vi kan for eksempel ikke fortsætte med samme arbejdspres og samtidig blot lave øvelser, som understøtter hippocampus og den præfrontale cortex. Vi er nødt til også at behandle roden. Men nogle gange holder symptomerne os fastlåste, og her har vi så mulighed for at bruge vores viden til aktivt at vende skuden. Blandt andet med forskellige koncentrationsøvelser, yoga, meditation, vejrtrækningsøvelser, grounding, hukommelsesøvelser, mindfulness og lignende.
MINDFULNESS OG TANKER
Det siges, at vi har 60-80.000 tanker om dagen, hvoraf mange er tilbagevendende tanker, det vil sige tanker, som vi allerede har haft før eller får igen.
Men hvad er en tanke? Og er du dine tanker? Eller er tanker i stedet noget, som du har?
Du kommunikerer sikkert med dig selv på forskellig vis igennem en indre dialog, ord, billeder eller andet, som dukker op i dit sind. Tanker, som udløser måske følelser. Og pludselige sker der en masse inden i dig, uden at du måske ved, hvordan det skete eller hvad der udløste det.
Vi kan føle os meget knyttede til vores tanker og følelser og måske identificerer vi os ligefrem med dem som om de udgør en vigtig del af os og vores væsen. Det gør de jo på sin vis også. Tankerne er resultatet af udefrakommende input og de mange filtre, som du oplever verden igennem. Filtre som er præget og udviklet af blandt andet dine erfaringer, opdragelse, og kulturelle og sociale baggrund. Tankerne er altså farvet af de briller, som vi ser verden med. Briller som hele tiden justeres. Briller som hjælper os med at identificere oplevelser som “rigtige”, “forkerte” og “neutrale”. Briller som hjælper os med at beslutte, hvilken handling vi skal foretage og hvilke følelser (neurohormoner), som vi skal udløse. Bevidst og ubevidst. Der sker utroligt meget på det ubevidste plan. Bare se hvor effektiv marketing er på os.
Du kan læse meget mere om mindfulness og tankerne i mit blogindlæg Mindfulness - tanker, nærvær og ro HER.
GROUNDING - JORDFORBINDELSE
Grounding kaldes så fint på dansk jordforbindelse. Det er så godt et ord på dansk for noget, som er så relevant i jord-sæsonen: nemlig at holde jordforbindelsen. I en sæson hvor det mentale fylder meget, skal vi selvfølgelig huske at holde jordforbindelsen.
Når vi skal komme tilstede i nuet og i kontakt med vores krop er grounding et fantastisk redskab. Grounding vil sige at være fysisk og psykisk til stede i din krop lige nu og lige her. Når du har god jordforbindelse, forbedres din evne til at opfatte dig selv og dine omgivelser på en mere realistisk måde. Det betyder, at du bedre får syn for ”sandheden” eller i hvert fald får afstand til noget, så du måske bedre kan se det hele lidt udefra.
Der finder mange teknikker til at arbejde med grounding. Idéen med dem alle er, at du fører din opmærksomhed fra hoved og sind ned i krop og dermed kommer til stede i nuet. Du giver din hjerne en pause og sætter tanker, bekymringer og daglige stressfaktorer til side for en stund. En effektiv måde at komme ned i kroppen på og ud af hovedet er nemlig at fokusere på dine fødder og føle deres direkte kontakt med underlaget eller gulvet under dig. Åndedrættet er også en af de mest effektive veje til grounding.
Ofte vil du opleve, at det hele føles lidt lettere bagefter, fordi grounding har en evne til at give os et afbræk og afstand til det hele, så vi er mindre følelsesmæssigt tilknyttede og dermed bedre kan få et mere realistisk syn på virkeligheden. Og måske finder du ud af, at der er noget at bekymre sig om eller at det hele ser meget mere positivt ud, når du lige får det hele lidt på afstand.
YIN YOGA FOR MAVE OG MILT
Mavemeridianbanerne starter under øjet og løber ned over ansigt og hals, hen over kraveben og ned igennem brystvorten, ned ad maven til lysken og derefter ned ad lår og ben til 2. tå. Milten løber fra storetåen retur op ad ben og lår, men mere på indersiden af benene op ad maven og slutter under armhulen – omkring der hvor bh-kanten sidder.
Prøv derfor at tænke på at arbejde med dine fødder, lår og mave i sensommeren. Især lår. Her er et par eksempler på stillinger til sensommeren.
Vigtigt! Stillingerne er vejledende – husk altid at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig. Glem hvordan en stilling skal se ud og mærk, hvordan den føles. Måske finder du din egen variation. Fokuser på at mærke et stræk i områderne, som du arbejder i og pas på ikke at overbelaste led og andre områder, når du forsøger at arbejde dig ind i et område.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om sensommeren energi og ønsker at dykke dybere ned i jord-elementet, mave og milt, kan du læse mere i min bog De 5 Årstiders Energi, som du finder i min webshop.