VEDISK FILOSOFI OG YOGA
Jeg blev første gang introduceret for den vediske filosofi tilbage i 2014 på ashram i Indien. Jeg var taget til Indien for at lære om yoga og uddanne mig til yogalærer, men da jeg blev introduceret for den vediske filosofi, var det som om, noget i mig virkelig vågnede op. Jeg følte mig pludselig som en fisk i vand. Meget af filosofien ræsonnerede med så meget af min egen livsfilosofi og den måde, jeg allerede så og oplevede verden på. Der var også dele eller elementer som jeg stillede spørgsmålstegn ved, men det er uden tvivl meget sundt.
Store dele af filosofien er i dag blevet helt naturligt integreret i mit verdenssyn. Og noget af det, jeg elsker ved den vediske filosofi, er, at jeg fortsat kan opdage nye lag i den. Jeg kan vende tilbage til de samme principper og begreber og pludselig forstå dem på en ny måde eller opdage endnu et perspektiv.
Den vediske filosofi handler i høj grad om at forstå livet, mennesket og naturen og om at leve i overensstemmelse med naturen – både den omkring os og den i os.
Mange her i Vesten forbinder yoga med de fysiske yogastillinger (asanas), som er yderst gavnlige og skønne for både krop og sind. Men yoga er så meget mere. For bag de fysiske yogaøvelser ligger en flere tusinde år gammel filosofi om os som mennesker, vores bevidsthed og ikke mindst forbindelsen til naturen.
Yoga kan dateres flere tusinde år tilbage til oldtidens Indien. Ordet yoga kommer af sanskritordet “yuj”, som betyder at forene eller kombinere. Yogaen handler derfor ikke kun om kroppen og de fysiske stillinger, men om at forene krop, sind og vores dybere selv. At forene den laveste natur med den højeste. Det handler om balance, helhed og ikke mindst forbindelse.
Og det er netop den del af yogaen, som jeg selv finder allermest spændende.
Den vediske filosofi er omfattende og rummer mange forskellige lag, begreber og principper. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at give dig en lille introduktion til filosofien og dele nogle af de elementer, som jeg selv finder særligt spændende.
Hvis du skulle blive nysgerrig og ønske at dykke dybere ned, afholder jeg i november et kursus i vedisk filosofi, hvor vi over to weekender udforsker nogle af dens mange begreber og principper.
Du kan også læse mere om den vediske filosofi i min bog De 5 Årstiders Energi, som du finder i min webshop. Nedenfor finder du udvalgte uddrag fra bogen.
VEDAERNE
Vedaerne, som yogaen bunder i, er oldgamle og har oprindeligt været mundtlig overleveret visdom. Traditionelt regnes Vedaerne for at være omkring 5000 år gamle, mens den historiske forskning typisk daterer den ældste Veda, Rig Veda, til omkring 1500–1200 f.Kr. – altså for mere end 3000 år siden. Den vediske viden blev oprindeligt overleveret mundtligt gennem generationer, inden den blev nedskrevet. Vedaerne betyder “viden” eller “visdom”.
Der findes 4 vedaer med hvert sit fokus: Rig Veda, Sama Veda, Yajur Veda og Atharva Veda.
Rig Veda
Rig Veda er den ældste Veda og indeholder hymner og lovprisninger til guddommelige kræfter som Agni (ild), Indra (torden/krig) og Soma (rituel drik/guddom). Mange af de andre Vedaer bygger videre på Rig Veda.
Sama Veda
Sama Veda indeholder blandt andet vers fra Rig Veda, som er sat på melodier og chants. Chants blev bl.a. brugt af præster under ritualer og ceremonier. Sama Veda er derfor tæt forbundet med lyd, sang og mantraer.
Yajur Veda
Indeholder mantraer og beskrivelser af, hvordan ritualerne og ceremonierne skulle udføres.
Atharva Veda
Atharva Veda adskiller sig lidt fra de øvrige, da den indeholder hymner, bønner og tekster knyttet til det mere jordnære hverdagsliv, herunder healing, beskyttelse og sundhed.
UPANISHADERNE – FRA DET YDRE TIL DET INDRE
Den vediske litteratur består af forskellige lag, som også afspejler en udvikling i den vediske tænkning:
Samhita – hymner
Brahmana – forklaringer af ritualerne
Aranyaka – overgangen fra ritual til refleksion
Upanishaderne – det filosofiske lag
Da Upanishaderne kom til skete en betydelig bevidsthedsudvidelse. De ældste Upanishader stammer fra omkring 800–500 f.Kr. Især tiden omkring 500 f.Kr. var særligt spændende, med en stor filosofisk og åndelig udvikling i mange traditioner og regioner. Det var også omkring denne tid, at Buddha levede og buddhismen opstod med rødder i den vediske tradition og med flere af de samme filosofiske spørgsmål, som vi finder i Upanishaderne. Indsat markdown
Med Upanishaderne sker der altså en tydelig ændring i bevidstheden fra hvad vi som mennesker gør (ritualer, praksis og handling) til hvem vi er (refleksion, etik og bevidsthed). Der sker et skift fra et ydre fokus til et indre fokus. Selvbevidstheden breder sig. Der kommer i højere grad fokus på nogle af de store filosofiske spørgsmål om mennesket og vores eksistens: Hvem er vi? Hvad er selvet? Hvad er bevidsthed? Hvad er vores egentlige natur? Hvordan frigør vi os?
ENERGI OG PRANA
Noget af det, jeg også synes er virkelig spændende ved den vediske filosofi, er forståelsen af energi. Her arbejder man blandt andet med prana, som betyder livskraft eller livsenergi – det, som vi kalder qi eller chi i kinesisk medicin.
Det er to forskellige filosofiske og kulturelle traditioner, men begge arbejder med en forståelse af, at vi ikke kun består af en fysisk krop. Vi kan arbejde med os selv på forskellige planer, og vores fysiske, mentale og følelsesmæssige energi hænger sammen og påvirker hinanden.
Alt det arbejder vi meget mere med på mit nye energiforløb. Her kommer jeg blandt andet ind på nogle af de forskellige traditioners måder at anskue energi på og arbejde med energi på. Vi skal se på vores egen energi fra forskellige perspektiver og arbejde med, hvordan vi kan blive mere bevidste om den, hvad der påvirker den, og hvordan vi bruger den.
Første del af forløbet starter i uge 42. Indsat markdown
DE 3 GUNAS
Et af de helt grundlæggende principper i den vediske filosofi er forståelsen af vores indre natur: de tre gunas.
I den vediske filosofi, som yogaen bunder i, dækker begrebet ”Guna” over tilstande, naturer eller kvaliteter, som findes i al bevidsthed.
Ifølge den vediske filosofi indeholder vi 3 typer af natur i os - 3 gunas:
• Sattva: godhed, renhed, visdom, klarhed og harmoni
• Rajas: aktivitet, uro, passion, handlekraft og ego. Den drivende kraft bag bevægelse og forandring.
• Tamas: manipulation, destruktion, desillusion, stilstand, mørke, ego, kontrol-behov og magtbehov.
Vi består af en sammensætning af alle tre naturer. Faktisk besidder alt i universet disse tre kvaliteter. Ligesom yin og yang kan de ikke eksistere uden hinanden. Vi kan kultivere dem som vi ønsker. Den natur, som vi nærer, vokser. Det, som vi vander, blomstrer. I den vediske filosofi er Sattva den tilstand, der stræbes imod at nære. Indsat markdown
ASHTANGA YOGA – YAMA OG NIYAMA
Et andet vigtigt element i yogafilosofien finder vi i Patanjalis Yoga Sutras, hvor yogaens otte ben beskrives. De otte ben kaldes Ashtanga – “ashta” betyder otte og “anga” betyder lem eller del – og beskriver forskellige dele af den yogiske vej. Ashtanga yoga skal altså ikke forveksles med den moderne yogaform astanga/power yoga, men dækker over en række yogiske principper og praksisser og består af otte dele:
1. Yama – etik
2. Niyama – selvdisciplin / daglige ritualer
3. Asana – stillinger
4. Pranayama – åndedræt / indtagelse af prana
5. Pratyahara – beherskelse over sanser
6. Dharana – koncentration
7. Dhyana – meditation
8. Samadhi – oplysning / forbundethed / selv-realisering
Yama og niyama er altså de første to af yogaens otte ben og består af en række etiske principper for, hvordan vi lever og forholder os til os selv og verden omkring os.
YAMA
Yama består af fem principper:
- Ahimsa – ikke-skade
- Satya – sandhed
- Asteya – ikke-stjæle
- Brahmacharya – ikke-overstimulere / mådehold
- Aparigraha – ikke-samle
NIYAMA
Niyama består ligeledes af fem principper:
- Shaucha – renselse, fysisk og mentalt
- Santosha – tilfredshed og taknemmelighed
- Tapas – disciplin og afholdenhed
- Svadhyaya – studie af selvet og selvrefleksion
- Ishvara Pranidhana – overgivelse
Vi kunne nemt fordybe os i det hele, men for at det ikke tager overhånd vil jeg nedenfor fokusere på tre af principperne under yama: satya, ahimsa og brahmacharya. Indsat markdown
SATYA – SANDHED
Satya, som er sanskrit, betyder ”sandhed” eller ”virkelighed”. I den vediske filosofi arbejdes der imod altid at søge alle sider af sandheden. Det handler om at indse, at man aldrig sidder med den eneste endegyldige sandhed. Der findes altid flere facetter til sandheden, og vi vil aldrig kunne nå at afdække alle sider af sandheden. Alligevel bør man altid søge at finde flere sider af sandheden og se tingene fra andre vinkler.
Vi kan arbejde ud fra vores egen sandhed – det som vi opfatter som sandt. Vi kan tage ansvar for vores egen sandhed og dele den med andre. Men med det forbehold, at vi ikke nødvendigvis kender hele sandheden, men kun vores eget udgangspunkt for den.
I yogaen søger man derfor imod at afdække så meget af sandheden som muligt for derved at udvide sit perspektiv og dermed sin bevidsthed. Jo mere vi ser og er bevidste om, desto større forståelse får vi. Med forståelse kommer også muligheder - og ansvar.
AHIMSA – IKKE-SKADE
Ahimsa, som stammer fra den vediske filosofi, handler om bevidst at søge ikke at gøre skade. Man kan skade fysisk, men også mentalt, verbalt og følelsesmæssigt. Det er uundgåeligt ikke at skade i livet, men forskellen på bevidst og ubevidst skade er stor. Det handler om intentionen bag. Hvis man bevidst skader, fordi det ikke kan undgås, handler det om at være bevidst om omfanget af den skade, som man gør og sikre sig, at der ikke findes andre udveje. Intentionen behøver derfor ikke være ond.
MÅDEHOLD – BRAHMACHARYA
I den vediske filosofi handler princippet ”brahmacharya” om ikke at overdrive. Om at undgå at spise, samle, sove og så videre mere, end man har behov for. Det handler om at undgå at overstimulere sanserne, da sanserne tager opmærksomheden væk fra det indre arbejde og selvet. Overstimulering nærer egoets trang til at søge mere, større, bedre.
Bare fordi vi kan, betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal.
Mådehold er derfor at undgå overdrevet forbrug og stimulering, som nemt nærer grådighed og skaber vaner i os – eller endda forventning. Bare fordi vi kan, betyder det jo ikke, at vi absolut skal. Mådehold handler om at nøjes med det, som man har brug for og ikke tage mere end nødvendigt. At finde taknemmelighed og glæde ved det som er nok for os uden at kræve mere.
Hvor meget har du så brug for?
Det er noget, som du må gøre op med dig selv. Det er kun dig, som har svaret på det. Det drejer sig ikke om at udsulte sig selv, men om at holde lidt igen på de punkter, hvor man kan. Og begynde i det små. Lære at værdsætte det store i det små. Det er derfor et princip, som er tæt knyttet til taknemmeligheden. Det handler i høj grad også om bevidsthed. Når vi bliver bevidste, får vi nemlig mulighed for at kunne træffe valg. At til- og fravælge. Indsat markdown
KURSUS I VEDISK FILOSOFI
Hvis du ønsker at gå dybere ned i den vediske filosofi, kan du deltage på mit kursus i vedisk filosofi til november.
Det er et sjældent udbudt kursus, som strækker sig over to weekender. Her får du basisviden om den vediske filosofi på en enkel og letforståelig måde. Undervisningen er inspireret af undervisning på ashram i Indien og kombineres med moderne refleksion og bevidsthedsforståelse.
Vi går blandt andet dybere ned i Atman og Brahman, karma og dharma, reinkarnation og moksha, yogaens forskellige veje og de otte ben. Vi arbejder også med bevidsthed, egoet, sanserne og vores indre natur.
Kurset er for dig, der ønsker at forstå yogaens dybere lag og lære mere om den filosofi, som ligger bag yogaen – og som ønsker at integrere filosofien i din egen hverdag.
Kurset foregår den 7.–8. og 14.–15. november 2026. Du kan læse mere og tilmelde dig i min webshop HER.