Vinterens energi - blære og nyrer - traditionel kinesisk medicin

Hold på varmen i den kolde vintertid

Så landede frosten og sneen her hos mig. Det er nu ekstra-vigtigt at vi værner om varmen i kroppen så vinterens kulde ikke skaber for meget ubalance i vores system.

Jeg vil derfor i dag dele afsnittet fra vinterkapitlet i min bog om at holde varmen:

HOLD DIG VARM 

Blære-nyrer påvirkes af kulde. Det er derfor ekstravigtigt, at vi holder os varme, når vejret ændrer sig og det bliver koldere udenfor. 

Mange af os døjer om vinteren - og måske allerede i efteråret - med ømhed, stivhed og smerter i lænd, ryg, nakke og skuldre - og nogle også med blærebetændelser. Det er klassiske tegn på ubalance i blære-nyrer, som er knyttet til vinteren. Du kan forebygge og afhjælpe nogle at symptomerne og ubalancerne ved at hjælpe din krop med at holde på varmen; især fødder, ryg, lænd og ører. Ørerne er vigtige! Så beskyt dem mod kulde og træk, så varmen fra kroppen ikke forsvinder og kulden ikke trænger ind via ørerne. Et andet vigtigt råd fra den traditionelle kinesiske medicin er: Aldrig at gå med bare fødder på kolde gulve. Du har en vigtig nyrer- reflekszone, som sidder ca. midt under foden og blære-zonen sidder omkring ydersiden af svangen, så de kan begge nemt påvirkes og chokes med kulde fra gulv. Så på med hjemmesko og de varme sokker.

Når jeg ikke er barfodet på yogamåtten, render jeg faktisk selv rundt meget af året med varme vamsede hjemmesko eller sokker, som går langt op over anklerne. Jeg sidder også nærmest hele året på et varmt tæppe i bilen og på stole, som ikke har varmt sæde. Faktisk sidder jeg også gerne på et varmt tæppe på stole, som man kunne tro har et lunt sæde. Jeg tager ingen chancer. Efter at jeg har foretaget nogle simple ændringer, oplever jeg ikke længere samme symptomer på ubalance fra blære-nyrer, som jeg gjorde tidligere, som for eksempel ømhed i lænden og blærebetændelser. 


Vinterens energi, blære og nyrer, traditionel kinesisk medicin, årstidens råd

VARMEN KOMMER INDEFRA

Nu hvor vi skal tænke i at holde på varmen, så husk også på, at din krop bruger energi på netop at holde på og skabe varme i kroppen. Når vi drikker koldt vand med isterninger, spiser en kold salat eller en is, så slukker vi ikke kun fordøjelsesilden i mave og tarme, som ifølge ayurvedaen er vigtig til forbrændingen af føden, men vi kræver også, at kroppen bruger energi på at varme os op igen. Det kan være lidt af et chok for systemet. Så prøv om du kan tænke i at drikke tempereret vand, varme drikke og spise varm mad i efteråret og vinteren - for din krops og din fordøjelses skyld.

SPIS DIG VARM

Vi skal holde gang i ilden lidt ligesom med et bål. Og der er ingen bedre måde at gøre det på end ved at spise varm mad, som nærer ilden, fremfor kold mad som slukker den. Af varme retter synes jeg, at supper er noget af det, som skaber allermest varme i kroppen. Supper, te og generelt bare kogt vand. Jeg drikker mange kopper med kogt vand i løbet af dagen.

Spis også meget gerne godt med sunde koldpressede olier. Olie nærer ilden.

Jeg er selv glad for at komme både godt med olie og også rå hvidløg i min grøntsagssuppe. Det gør godt og styrker samtidig energien i metal-elementet (lunge-tyktarm) i kroppen, som er ansvarlig for at “bære” vand-elementet (blære- nyrer). Så husk også gerne at tænke stærke hvide fødevarer ind i din kost, som hvidløg og ingefær, da de vil styrke metal-elementet. Desuden giver de stærke fødevarer varmen i kroppen. Et andet godt eksempel er chili.

VINTERFORLØB FOR BLÆRE OG NYRE

Med den tiltagende kulde kan kroppen reagere på forskellige måder, og måske mærker du ømhed eller ubehag i ryg og lænd – eller andre tegn på ubalance i blære og nyrer. Mit vinterforløb for blære og nyrer er skræddersyet til at støtte dig i denne kolde tid og hjælpe dig med at skabe balance i kroppen. På forløbet bliver du bl.a. introduceret til Myofascial Release, et fantastisk værktøj til at arbejde med ømhed i ryg og lænd. Du kan tilmelde dig forløbet til en reduceret pris på 275 kr. HER.

Kærligst

Isabelle 

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.