I den traditionelle kinesiske medicin bruges forskellige kinesiske urter til at søge at afbalancere galde og lever. Nu hvor vi bor i Danmark, synes jeg, at det er mere relevant at se på, hvilke danske urter vi har til samme formål.
Historisk set har vi i den danske naturmedicin flere gamle lægeplanter, som traditionelt siges at være gode for galde- og leverfunktionen. Jeg har samlet nogle af dem til dig her.
Af hensyn til gældende regler er jeg desværre forpligtet til at skrive følgende:
De er ikke udtryk for medicinsk rådgivning og kan ikke erstatte professionel behandling eller lægelig vurdering.
Traditionelle anvendelser er ikke nødvendigvis understøttet af moderne videnskabelig forskning.
Marietidsel
Marietidsel siges traditionelt at støtte leverens funktion og beskytte den mod påvirkninger. Det aktive stof i planten menes også at kunne understøtte produktionen af galde.
Løvetand (Mælkebøtte)
Mælkebøtteblade og rødder er rige på bitterstoffer og har traditionelt været brugt til at understøtte fordøjelsen og galdefunktionen. Planten omtales ofte som udrensende i naturmedicinsk tradition.
Padderokke
Padderokke har i folkemedicinen været anvendt i forbindelse med lever og galde og siges at understøtte kroppens naturlige processer.
Brændenælde
Brændenælde har en lang tradition i dansk naturmedicin og omtales ofte som en plante, der understøtter kroppens balance.
Artiskokurt
Artiskokurt er en af mine favoritter. Den forbindes traditionelt med lever og fordøjelse og bruges ofte i urtetraditionen i forbindelse med galdeproduktionen.
Mange af ovenstående urter er planter, som mange er kede af at have i haven. Måske er det ikke så dårligt, at nogle af naturens gaver ikke vil kultiveres eller kontrolleres – også selvom vi måske ikke lige forstår at bruge dem eller se det fantastiske i dem.
Min plantefælle er en løvetand. Jeg var måske lidt skuffet først, da jeg opdagede det på en trommerejse, indtil jeg indså, hvor meget styrke der var at hente i mælkebøtten. Hvor sejlivet den er. Hvor gavmild den er. Hvor meget den lyser op selv på triste dage. Og hvor mange frø den formår at sprede med vinden.
For mig er den en naturlig kilde til inspiration.
Alle planter har særlige kvaliteter. Vi skal måske bare lære at se dem igen.
OPSKRIFT: FORÅRSURTE-TE
I foråret er der mange lækre urter som jeg elsker at bruge til urteteer. Her er en af mine yndlingsblandinger:
Ingredienser:
1 spsk. tørrede mælkebøtteblade
1 spsk. tørrede marietidselblade
1 spsk. tørrede brændenældeblade
1 spsk. tørrede pebermynteblade
1/2-1 liter vand
Evt. lidt honning eller stevia
Lad teen trække i ca. 10 minutter. Smag evt. til med lidt honning eller stevia.
Du kan nemt finde urterne til teen på tørret og klar til brug hos en helsekort eller du kan tørre dine egne urter. Husk selvfølgelig altid at læse op på hver enkelt plante så du ved hvilke dele af planten du skal bruge. Jeg kan godt lide at blande lige forhold af ovenstående urter i et patentglas så jeg nemt lige kan lave en hurtig kop forårs-urtete.
Har du selv en forårsurt eller en urteblanding, som du er rigtig glad for?
Du er meget velkommen til at dele den i kommentarfeltet 👇🏻 så vi kan inspirere hinanden 🙏