MAVE OG MILT
Mavesækken er en del af fordøjelsessystemet og har til funktion at opbevare og fordøje maden. Dette sker ved hjælpe af saft i maven, kaldet mavesyre, som består af saltsyre og enzymer. Efter maden er
blevet nedbrudt til en semi-flydende form i mavesækken ved hjælp af mavesyren, bevæge den sig videre i systemet til tolv-fingertarmen.
Milten har flere vigtige funktioner. Den fungerer som et filter for blodbanen og renser derfor blodet for affaldsstof, bakterier og vira. Den opbevarer også røde blodlegemer og producerer nogle af kroppens hvide blodlegemer, som er afgørende for kroppens immunforsvar. Milten er en integreret del af lymfesystemet og spiller en essentiel rolle i forhold til immunforsvaret.
MAVE OG MILT, JORDELEMENTET OG KINESISK MEDICIN
I den traditionelle kinesiske medicin er mave og milt tæt forbundne organer, som arbejder sammen om at sikre en sund fordøjelse og produktionen af såvel fysisk som mental energi i kroppen.
Maven er yangorganet.
Ifølge kinesisk medicin er energien højest i organet i tidsrummet kl. 07-09. Spis en god sund morgenmad med protein, fibre og sundt fedt.
Milten er yin-organet.
Energien er højest kl. 09-11. Et godt tidspunkt til at være aktiv og arbejde. Mentalt er vi på vores højeste her energimæssigt.
Du kan læse mere om kinesisk medicin og organuret i min bog De 5 Årstiders Energi, som du kan købe i min webshop HER.
SYMPTOMER PÅ UBALANCE I MAVE OG MILT IFØLGE TRADITIONEL KINESISK MEDICIN


BEKYMRINGER, TANKER OG STRESS
Sensommeren er den ideelle tid til at arbejde med, hvordan vi kan forebygge tankemylder, bekymringer og stress. Sensommeren er nemlig ifølge traditionel kinesisk medicin mave-milt-sæson og dermed bekymringernes tid.
Efter en mere afslappet og nydelsesfuld sommer-årstid, hvor mange har holdt ferie og nydt livet, oplever mange et øget pres og mentale udfordringer, når de kommer tilbage på arbejdet. Et mentalt pres som senere kan udvikle sig til stress. Sensommeren er en meget mental årstid. Milten siges også at være knyttet til mental styrke, så der er en fin forbindelse. Men en ting er at bruge sin mentale styrke og noget andet er at nå dertil, hvor vi bekymrer os eller endda bliver stressede af bekymringer og byrder.
Vi kender alle til bekymringer. Vi kan bekymre os om alt. Og når vi bekymrer os, kører tankerne nemt på højtryk i et tankemylder.
Bekymring er en tilstand, hvor tankerne fokuserer på mulige negative udfald af en given situation. Tankerne kredser om “hvad nu hvis”-scenarier. Bekymring i små doser kan være hjælpe os med forberede os på fremtidige udfordringer, men i større og mere vedvarende grad kan bekymring blive skadeligt for os. Overdreven bekymring kan resultere i udmattelse, stress og en følelse af hjælpeløshed, eller endda til angsttilfælde. Bekymring nærer nemlig frygt, ligesom frygt kan udspringe af bekymring.
ÅRSTIDENS RÅD TIL SENSOMMEREN

