{"product_id":"bevidsthed-om-energi","title":"Bevidsthed om energi - 3 forløb","description":"\u003ch1\u003eBEVIDSTHED OM ENERGI\u003c\/h1\u003e\n\u003cp\u003eEnergi er en af vores mest dyrebare ressourcer.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet er ikke noget, vi nødvendigvis kan se, men de fleste af os kan mærke den. Vi mærker den i kroppen, i følelserne, i tankerne, i relationerne og i de omgivelser, vi befinder os i.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMåske er det netop derfor, energi ofte bliver overset eller undervurderet. Det, vi ikke kan se, bliver let overset. Men i min optik er vores menneskelige energi noget af det vigtigste, vi har.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMåske har du ligesom jeg været nysgerrig på spørgsmål som:\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvilken energi kommer jeg med?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvad består jeg af energetisk?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvad giver mig energi, og hvad dræner mig? Og hvordan bliver jeg bevidst om det?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvordan mærkes min energi, og hvordan mærker jeg mig selv?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvordan lytter jeg til hjertet og intuitionen?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvordan kan jeg selv skabe mere energi og overskud i mit liv?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvorfor bliver jeg påvirket energimæssigt af andre mennesker?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvordan arbejder jeg bevidst med energierne i mig, omkring mig og mellem mennesker?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvorfor mærkes stemninger og energier forskelligt på forskellige steder, og hvordan skaber jeg bedre energi i mine omgivelser?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Hvad er mit livsformål, og hvilke potentialer har jeg? Hvilken energi kommer jeg med?\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI dette samlede forløb undersøger vi energi fra flere forskellige perspektiver – fra vores personlige energi og den energiudveksling, der finder sted mellem mennesker, til bevidsthed, sjæl og højere energi.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eForløbet består af \u003cstrong\u003etre selvstændige forløb\u003c\/strong\u003e, som kan tages enkeltvis eller samlet. Du kan derfor vælge det forløb, der interesserer dig mest, eller følge alle tre og arbejde med energi fra flere forskellige perspektiver.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eForløb 1 – Bevidsthed om egen energi\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eI det første forløb retter vi opmærksomheden mod vores egen energi og undersøger, hvordan vi hver især kan blive mere bevidste om den.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi forsøger at skille det hele lidt ad og se nærmere på de forskellige energetiske lag i os. Vi undersøger blandt andet kroppen, tankerne og følelserne og ser på, hvordan de forskellige lag hænger sammen og påvirker vores energi.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eJo mere bevidste vi bliver om de forskellige lag i os og om, hvad der påvirker vores energi, desto bedre mulighed har vi for at tage ansvar for vores egen energi. På den måde kan vi også blive mere bevidste medskabere af vores egen virkelighed frem for blot at reagere på det, der sker i og omkring os.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOpstart med live:\u003c\/strong\u003e Søndag den 11. oktober kl. 10–12\u003cbr\u003e\u003cstrong\u003e3 ugentlige moduler:\u003c\/strong\u003e Uge 42, 43 og 44\u003cbr\u003e\u003cstrong\u003eAfsluttende live:\u003c\/strong\u003e Tirsdag den 3. november kl. 19–20\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eForløb 2 – Bevidsthed om udveksling af energi\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eI det andet forløb fokuserer vi på den energi, der udveksles mellem os som mennesker og med vores omgivelser.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi ser blandt andet på, hvorfor vi kan blive påvirket af andre menneskers energi, hvordan vi mærker stemninger og energi i relationer og omgivelser, og hvordan vi selv påvirker andre og de rum, vi befinder os i.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi undersøger energiudveksling mellem mennesker og arbejder med at blive mere bevidste om, hvad der er vores egen energi, og hvad vi påvirkes af udefra.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOpstart med live:\u003c\/strong\u003e Tirsdag den 3. november kl. 20–21\u003cbr\u003e\u003cstrong\u003e3 ugentlige moduler:\u003c\/strong\u003e Uge 45, 46 og 47\u003cbr\u003e\u003cstrong\u003eAfsluttende live:\u003c\/strong\u003e Tirsdag den 24. november kl. 19–21\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eForløb 3 – Bevidsthed, sjæl og højere energi\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eI det tredje forløb bevæger vi os ind i de mere eksistentielle og spirituelle perspektiver på energi.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi undersøger blandt andet bevidstheden, sjælen, vores medfødte energier og potentialer, livsformål og karmiske energier. Vi ser også på nogle af de større energier, som forskellige filosofiske og spirituelle traditioner beskriver, og som vi både er en del af og påvirkes af.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eJeg deler undervejs nogle af de metoder og tilgange, som jeg selv bruger til at undersøge mine medfødte potentialer, mit livsformål og min sjælevej. Måske vil nogle af dem også give mening og åbne nye perspektiver for dig. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at en bestemt metode kan give dig svar på, hvad dit livsformål eller din sjælevej er – men de kan bruges som redskaber til at undersøge og reflektere over det.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOpstart med live:\u003c\/strong\u003e Tirsdag den 12. januar kl. 19–21\u003cbr\u003e\u003cstrong\u003e3 ugentlige moduler:\u003c\/strong\u003e Uge 2, 3 og 4\u003cbr\u003e\u003cstrong\u003eAfsluttende live:\u003c\/strong\u003e Tirsdag den 2. februar kl. 19–21\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eTre selvstændige forløb – eller ét samlet forløb\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eDe tre forløb hænger tematisk sammen, men er samtidig bygget op, så hvert forløb kan stå alene. Du behøver derfor ikke have deltaget i et af de andre forløb for at være med.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGennem teori, refleksion og øvelser får du mulighed for at udforske energi og blive mere bevidst om de energier, vi påvirkes af, og de energier, vi selv er med til at skabe og udsende.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFormålet er at dele forskellige perspektiver på energi, skabe refleksion og give dig redskaber til at undersøge energi på flere niveauer – både i os selv, mellem mennesker og i verden omkring os.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eForløbet er for dig, der:\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003e• er nysgerrig på energi og ønsker at forstå din egen energi bedre\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• ønsker at blive mere bevidst om de energier, du påvirkes af i hverdagen\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• ønsker at forstå den energiudveksling, der finder sted mellem mennesker\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• er interesseret i, hvordan relationer, omgivelser, tanker og følelser påvirker vores energi\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• er åben for at undersøge energi på flere niveauer – fra det kropslige og følelsesmæssige til det mere eksistentielle og spirituelle\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• ønsker at arbejde med dig selv og din egen energi gennem refleksion, øvelser og bevidsthed\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eSådan foregår forløbet\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eHvert af de tre forløb består af:\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• En live-session ved opstart\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• 3 ugentlige online moduler\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• En afsluttende live-session\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Teori, refleksioner og øvelser\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Privat gruppe for deltagere\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMaterialet frigives løbende gennem forløbene.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eMin baggrund\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eJeg har altid været meget følsom over for stemninger, energier og påvirkninger. Ofte kunne jeg mærke, at noget påvirkede mig, uden helt at forstå hvorfor.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFor 12 år siden opdagede jeg pludselig, at andres følelsesmæssige stemninger blev til mine egne – helt ubevidst. Da jeg blev bevidst om det, besluttede jeg mig for at finde ud af, hvordan jeg kunne arbejde med det.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNysgerrigheden på energi har været et centralt tema i mit liv i mange år og har ført mig på opdagelse i energi på mange forskellige niveauer – i kroppen, følelserne, tankerne, relationerne, omgivelserne og de kollektive energier, som vi er en del af og påvirkes af. Men også i de medfødte energier og potentialer, vi kommer med, herunder de karmiske energier.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eJeg er forfatter, underviser og coach og har gennem årene beskæftiget mig med blandt andet yoga, mindfulness, meditation, traditionel kinesisk medicin, vedisk filosofi og forskellige spirituelle og filosofiske traditioner. I forløbene vil jeg også dele øvelser, redskaber og viden, som jeg er stødt på i uddannelser og kurser indenfor shamanisme, clairvoyance og bevidsthedsstudier.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI forløbene deler jeg en stor del af de perspektiver, erfaringer og redskaber, jeg har samlet undervejs – de guldkorn, jeg selv er stødt på – og som jeg nu ønsker at dele med andre, der også er nysgerrige på energi og ønsker at forstå sig selv og deres liv fra et energetisk perspektiv.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003ePris\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAlle 3 forløb samlet: 2.499 kr.\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eØnsker du i stedet at deltage i et af forløbene individuelt, er det også muligt. De enkelte forløb koster \u003cstrong\u003e995 kr. pr. forløb\u003c\/strong\u003e.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDu kan læse mere og tilmelde dig de enkelte forløb her:\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e• Bevidsthed om egen energi\u003cbr\u003e• Bevidsthed om udveksling af energi\u003cbr\u003e• Bevidsthed, sjæl og højere energi\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eBegrænsede pladser\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eJeg ønsker at skabe et nærværende rum med plads til refleksion, dialog og spørgsmål. Derfor holdes deltagerantallet bevidst på et niveau, hvor der er plads til den enkelte.\u003c\/p\u003e","brand":"Isabelle Evita","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54561620590915,"sku":null,"price":2499.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0831\/5371\/5523\/files\/Produktbilleder-19.jpg?v=1788016511","url":"https:\/\/isabelleevita.dk\/products\/bevidsthed-om-energi","provider":"Isabelle Evita","version":"1.0","type":"link"}