Hjernen og stress

Hjernen og stress

Det er sensommer – og dermed den mest mentale tid på året. Det er en årstid hvor mange af os er tilbage fra ferien og ønsker at komme i omdrejninger igen. Det er også jomfruens sæson, så det er faktisk den ideelle tid til at strukturere, organisere og skabe nye gode vaner. Vi skal bare huske at bevare roen og nyde stilheden i årstiden, så vi ikke går hen og bliver stressede. 

HVAD ER STRESS?

Stress er en naturlig tilstand i kroppen. Ligesom alle andre følelser og hormoner i kroppen har stress en funktion. Stress er en frygttilstand. Når vi bliver bange, udløses stresshormon fra vores frygtcenter i hjernen Amygdala. Herefter transporteres det ud i alle celler i vores krop for derigennem at aktivere kroppen. Formålet er at forsvare og beskytte os for fare, så når stress-hormon udløses, transporteres blod fra vores vitale organer og kirtler og ud i vores ekstremiteter, det vil sige i arme og ben, så vi får øget energi til at slås, flygte - eller fryse (være ubevægelige). Det er en god og effektiv funktion - hvis vi skal forsvare os imod et farligt dyr. Men måske mindre god, når vi skal løse opgaver og multitaske. 

NÅR AMYGDALA STYRKES SVÆKKES HIPPOCAMPUS

Der sker samtidig det, at amygdala styrkes - eller vokser - når vi bliver ved med at udløse stresshormon, fordi vi fortsat er pressede. Centeret trænes altså aktivt, ligesom en muskel i kroppen. Vi bliver derfor mere og mere trænede i at udløse stresshormon, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt, hvis vi ønsker at komme af med stressen. Når amygdala vokser, sker der samtidig det at hippocampus, som er vores center for koncentration, indlæring, problemløsning og hukommelse, svækkes – eller skrumper. Og omvendt. Når hippocampus aktiveres og bruges, svækkes amygdala. 

STYRK HIPPOCAMPUS OG AFHJÆLP STRESS

Det er så her, at vi kan sætte ind. Det er med denne viden og bevidsthed, at vi får mulighed for at ændre på noget og arbejde aktivt på at styrke hippocampus. Det er klart, at vi her kun taler om symptomer på en årsag, som vi uden tvivl også er nødt til at finde en løsning på. Vi kan for eksempel ikke fortsætte med samme arbejdspres og samtidig blot lave øvelser, som styrker hippocampus. Vi er nødt til også at behandle roden. Men nogle gange holder symptomerne os fastlåste og her har vi så mulighed for at bruge vores viden til aktivt at vende skuden. Nemlig ved at træne hippocampus med forskellige koncentrationsøvelser, yoga, meditation, vejrtrækningsøvelser, grounding, hukommelsesøvelser, mindfulness og lignende.

KORT VIDEO OM HJERNEN OG STRESS

Du finder min video hvor jeg forklarer lidt om forholdet imellem hippocampus og amygdala og også giver mine forslag til øvelser som du kan lave for at styrke hippocampus HER. Videoen ligger under kategorien "gratis" inde i min app som du finder gratis i App Store og Google Play når du søger på Isabelle Evita. 

Hjernen og stress

 

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.